Kropsterapi — en kropslig tilgang til spændinger, stress og uro

Man kan godt have forstået noget med hovedet og stadig mærke det i kroppen. Som spænding i nakken, et åndedræt, der bliver overfladisk, eller uro, der følger med ind i aftenen.

Kropsterapi tager udgangspunkt i det, du mærker. Ikke kun i ordene, men også i spændingen, vejrtrækningen, bevægelsen og kroppens måde at reagere på.

En kropsterapeut kan arbejde med berøring, tryk, pulseringer, bevægelse, åndedræt og samtale. Nogle behandlinger er rolige og sansende, andre mere fysiske. Det afhænger af retningen, behandleren og det, I aftaler.

Fælles for mange kropsterapeutiske tilgange er, at krop, sind, nervesystem og følelsesliv ses i sammenhæng. Det, der mærkes fysisk, kan hænge sammen med psykisk belastning — og det, der fylder psykisk, kan sætte sig som spænding, uro eller ændret vejrtrækning.

Hvis stress især viser sig som spænding, uro eller et højt kropsligt tempo, kan du læse guiden til kropsterapi og stress – med session, tilgang og relevante profiler.

Hvis angst mærkes tydeligt som alarm, hjertebanken, spænding eller et ændret åndedræt, kan du gå videre til kropsterapi ved angst – med et konkret blik på sessionen, den kropslige tilgang og behandlere med angst som fokus.

Når nedtrykthed mærkes som tyngde, lav energi eller afstand til kroppen, kan du læse om kropsterapi ved depression – og se profiler, der selv har angivet begge fokusområder.

Ved ømhed, beskyttende spænding eller bevægelse, der er blevet mindre fri, kan du udforske kropsterapi ved smerter – med fokus på sessionen, hverdagsfunktion og valg af behandler.