Breathwork — find den metode, der passer til dig

Breathwork er ikke én teknik. Begrebet spænder fra langsomme øvelser med forlænget udånding til højventilerende metoder med hurtigt eller dybt, sammenhængende åndedræt. De påvirker kroppen forskelligt, og forskningen i én metode kan derfor ikke uden videre bruges som dokumentation for alle former for breathwork.

Rolige teknikker kan påvirke humør og aktivering. I et randomiseret studie praktiserede raske voksne fem minutters struktureret åndedræt eller mindfulness dagligt i 28 dage. Alle grupper oplevede forbedringer, men især cyklisk suk med en lang udånding var forbundet med større fremgang i positivt humør og et fald i hvileåndedrættets tempo. Studiet siger mest om en kort, daglig øvelse hos raske voksne – ikke om breathwork som behandling af psykiske lidelser (Balban et al., 2023).

Intensivt åndedræt kan ændre bevidsthedstilstanden. Ved cirkulær breathwork fandt Havenith og kolleger, at aktivt, dybt åndedræt sænkede deltagernes CO₂-niveau, og at større fald hang sammen med dybere ændrede bevidsthedstilstande. I den mindre gruppe, som besvarede opfølgende spørgeskemaer, så forskerne også bedre trivsel og færre depressive symptomer en uge senere. Studiet var eksplorativt, deltagerne havde tidligere erfaring med breathwork, og opfølgningen var begrænset. Resultaterne er derfor lovende, men kan ikke stå som bevis for en klinisk behandlingseffekt (Havenith et al., 2025).

Hvad sker der i hjernen og kroppen? Et studie af erfarne udøvere fandt, at intensiteten af de ændrede bevidsthedstilstande under højventilerende breathwork hang sammen med sympatisk aktivering og ændringer i blodgennemstrømningen i blandt andet insula, amygdala og hippocampusrelaterede områder. Det giver et muligt fysiologisk perspektiv på oplevelser som eufori, enhedsfølelse og ændret perception, men dokumenterer hverken varig effekt eller, at alle vil opleve det samme (Kartar et al., 2025).

Prikken og svimmelhed er fysiologiske reaktioner. Når vejrtrækningen bliver hurtigere eller dybere, end kroppens aktuelle behov kræver, kan CO₂ i blodet falde. Det ændrer blodets surhedsgrad og påvirker blodgennemstrømningen i hjernen. Det kan bidrage til prikken, svimmelhed, spændinger, synsforandringer og en oplevelse af at være i en anden bevidsthedstilstand. Reaktionerne er ikke i sig selv tegn på, at kroppen udskiller giftstoffer, eller at et traume er blevet forløst.

Oplevelsen og dokumentationen er to forskellige ting. En session kan føles dybt meningsfuld, også selv om forskningen endnu ikke kan afgøre, hvad oplevelsen betyder på længere sigt. Studierne er fortsat få, ofte små og udført med raske eller erfarne deltagere. Breathwork kan derfor beskrives som en praksis med interessante fysiologiske og psykiske virkninger – ikke som en dokumenteret erstatning for lægelig, psykologisk eller psykiatrisk behandling.

Intensitet kræver ordentlig screening. Højventilerende breathwork kan fremkalde kraftige kropslige og følelsesmæssige reaktioner. En ansvarlig facilitator bør spørge til fysisk og psykisk helbred, forklare metoden og dens forventede reaktioner, gøre det let at sænke tempoet eller stoppe og have en tydelig plan for landing og opfølgning.

Udvalgte kilder: Balban et al. (2023), “Brief structured respiration practices enhance mood and reduce physiological arousal”, Cell Reports Medicine, DOI: 10.1016/j.xcrm.2022.100895. Havenith et al. (2025), “Decreased CO₂ saturation during circular breathwork supports emergence of altered states of consciousness”, Communications Psychology, DOI: 10.1038/s44271-025-00247-0. Kartar et al. (2025), “Neurobiological substrates of altered states of consciousness induced by high ventilation breathwork accompanied by music”, PLOS ONE, DOI: 10.1371/journal.pone.0329411.