

Godt åndedræt
Professionel behandler
Adresse
Hf. Havebyen Mozart 4
Telefon
+45 27120823
anna@godtaandedraet.dk
Jeg hedder Anna og er 53 år og uddannet åndedrætsterapeut hos Lotte Paarup. Uddannelsen et 1-årigt forløb med rigtige mennesker og praksis. 135+ timers fysisk holdundervisning og sideløbende egne kaninhold, klienter og workshops med alle slags mennesker. Jeg kan hjælpe dig til at blive din egen åndedrætsekspert i hverdagen. Hvem kan jeg hjælpe? Alle der trækker vejret. Med enkle greb kan alle blive bedre til at hjælpe sig selv. Jeg guider dig til, at opleve dit åndedræt – ude- og indefra.

Anna Olesen

Foredrag i virksomheder og institutioner
Jeg kommer ud til jer og holder et skræddersyet foredrag om åndedrættets enorme potentiale ifht. at forebygge stress, komme sig efter en sygemelding eller holde arousal i et fornuftigt niveau hos børn og unge i undervisningen eller guide ved nervøsitet op til og under eksamen. Der vil være indlagte små praktiske øvelser, som kan udføres fra stolene eller stående – så man får en håndfuld redskaber med sig. Varighed 1-2 timer. Priser fra 3.000 kr.

Holdtræning
Jeg opretter løbende små hold, som mødes i kortere forløb på 5-6 gange. Nogle forløb vil være rettet mod særlige målgrupper; Fx. unge med ængstelse og angst, stress og forebyggelse, kvinder i (peri)menopause etc.

Individuel åndedrætsterapi
Jeg inviterer dig til en indledende snak om dine udfordringer og undersøger hvor dit åndedræt er her og nu, før jeg lægger en øvelsesplan for dig. Min briks står i et privat og uforstyrret værelse i min bolig, lige indenfor hoveddøren. Du oplever måske, at blive hurtigt forpustet, måske har du en konstant underliggende uro, ængstelse eller også har du mere eller mindre stress i kroppen. Uanset dit aktivitetsniveau, alder eller helbred, kan øget fokus på dit åndedræt, give dig øget trivsel i hverdagen. Der kan være tidligere hændelser eller traumer, som har sat tydelige spor i kroppen – den husker rigtig godt. Ved at arbejde med spændte og låste områder omkring åndedrætsmusklerne, kan vi frigøre potentialer, og opleve at få mere plads til bevægelse i vævet. Derfor er alle typer reaktioner, som svimmelhed, tristhed, gråd og vrede, men også lethed og eufori helt almindelige. Jeg sørger for et trygt rum og støtter dig i de reaktioner, som måtte komme. Der skal minimum to sessioner til, for at jeg kan lave en plan for dig, og den første gang er primært undersøgelse og samtale og dernæst laver jeg et lille program, som vi starter op ved anden session. Pris pr session a 60 min.: 800 kr. Opstart (2 x 60 min.): 1.600 kr. Rabat i retsen af 2025: Opstart (2 x 60 min.) 1.200 kr.

Workshops
Løbende workshops er for alle der trækker vejret! Og i særdeleshed for dig, der - gerne vil ændre på noget – uro, stressniveau, søvn, astma, nervøsitet, ængstelighed … - har skader eller sygdomme - skal yde lidt ekstra og gerne vil optimere udholdenhed – fysisk som mentalt - skal tale for forsamlinger og skal indtage rummet - gerne vil arbejde i en særlig retning med dit åndedræt (breathwork) – fx med Wim Hoff metoden, Oxygen Advantage eller Buteyko metoden, isbade, pranayama, hypopressivt vejrhold eller noget helt andet - synger i kor og har brug for AL den luft, du kan få! - bare er nysgerrig på, om du mon kan gøre det lidt bedre. Små grupper, max 12 deltagere! Vi vil mærke åndedrættet udenpå kroppen og sanse bevægelsen indefra. I en blanding af praksis med teori om biokemi og -mekanik, blid stimulering af vævet omkring vores åndedrætsmuskler, samt nogle enkle åndedrætsøvelser, kommer vi rundt om det grundlæggende i vores åndedræt. Vi skal sanse hvor vi er lige nu og opleve, at vi kan ændre kroppens respons på ganske få åndedrag. Vi vil bevæge os lidt på måtten – stående, siddende og liggende – og trygt søge vores begrænsninger.
Åndedrætsterapeut
2024 – 2025135+ timers praktisk og teoretisk uddannelse hos Skolen for åndedræt v/Lotte Paarup – med fysisk fremmøde og mennesker mellem hænderne.
Om Os:
Vi tager ca. 20.000 åndedrag i døgnet, og 90 % af kroppens næring kommer fra ilt.
Åndedrættet foregår både bevidst og ubevidst – men rigtig mange af os har aflagt vores medfødte evner til at trække vejret godt, dybt og 3-dimensionelt. Det har en lang række følger, både for krop og sind – og sammen med livets udfordringer kan det have uheldige konsekvenser. Rigtig meget er heldigvis muligt at genoprette og finde tilbage til. Opmærksomhed på åndedrættet er det første, viljen til at ændre vaner det næste – og så kan jeg guide dig videre derfra. Jeg arbejder med meget andet end deciderede åndedrætsøvelser (breathwork, som det ofte kaldes), men i særdeleshed med kroppens udgangspunkt for KUNNE arbejde med åndedrættet.