Hvad er metakognitiv terapi?
Tanker kommer hele tiden: en sætning fra mødet, et stik i kroppen, en bekymring om i morgen. De fleste forsvinder igen. Men nogle får lov at sætte dagsordenen for resten af dagen.
Metakognitiv terapi begynder ikke med at afgøre, om tanken er sand. Den ser på det, der sker bagefter: hvor længe du bekymrer dig eller grubler, hvor meget du holder øje med fare, og om du søger sikkerhed, analyserer eller forsøger at skubbe tanken væk.
I et forløb tegner du og terapeuten et kort over netop dit mønster. Derefter afprøver I konkrete øvelser: at udsætte bekymring, skifte opmærksomhed, betragte en tanke uden at gå ind i den og undersøge, om grubleriet virkelig er så nyttigt eller ukontrollabelt, som det føles.
Du behøver ikke løse hver tanke, bare fordi den dukker op.
Målet er ikke at tænke positivt eller at få et tomt hoved. Det er at opdage, at en tanke kan være til stede uden at blive til en lang mental arbejdsdag. For nogle handler det især om angst og bekymring; for andre om depressivt grubleri, stress eller et konstant behov for at tjekke efter.
Om evidens, uddannelse og forbehold
Metakognitiv terapi kalder mønstret CAS – en forkortelse for Cognitive Attentional Syndrome, på dansk det kognitive opmærksomhedssyndrom. Det dækker blandt andet over langvarig bekymring, grubleri, at holde øje med tegn på fare og forsøg på at få tankerne under kontrol. Pointen er enkel: En svær tanke er ikke nødvendigvis problemet i sig selv. Det kan være den tid og opmærksomhed, den får bagefter.
Metoden bruger blandt andet opmærksomhedstræning, udsættelse af bekymring, adfærdseksperimenter og det, der kaldes detached mindfulness eller frakoblet opmærksomhed. Det sidste betyder at registrere en tanke uden at analysere, bekæmpe eller følge den. Det er ikke det samme som at undertrykke tanker, tænke positivt eller nødvendigvis at meditere.
Evidensen er lovende, men ikke færdigskrevet. En nyere systematisk oversigt over 21 randomiserede MCT-studier med 1.273 deltagere fandt bedre resultater end venteliste og en mindre fordel sammenlignet med andre kognitive adfærdsterapier. Forfatterne vurderede MCT som sandsynligvis virksom, men pegede også på metodiske mangler i flere studier. Læs forskningsoversigten.
Det stærkeste forskningsgrundlag gælder voksne med angst og depression. Der findes også studier af blandt andet OCD og PTSD, men dokumentationen er ikke lige stærk for alle problemstillinger, aldersgrupper eller komplekse forløb. Et positivt gennemsnitsresultat er derfor ikke en garanti for, at metoden passer til den enkelte.
Metakognitiv terapi og kognitiv adfærdsterapi er begge strukturerede og aktive terapiformer. Kognitiv terapi kan arbejde mere direkte med tankernes indhold og handlinger; MCT retter især fokus mod tiden, opmærksomheden og antagelserne omkring selve tænkningen. Se også på behandlerens grunduddannelse, konkrete MCT-træning, supervision og erfaring med det, du søger hjælp til.
Et terapiforløb kan være krævende, og symptomer bør følges undervejs. Ved alvorlig forværring, selvmordstanker, psykose eller en akut krise skal du søge relevant lægelig, psykologisk eller psykiatrisk hjælp. Metakognitiv terapi bør ikke bruges til at udskyde nødvendig udredning eller behandling.