-
Læs hvad metakognitiv terapi (MCT) er, hvordan et forløb foregår, og hvad forskningen viser. Find en terapeut, og sammenlign uddannelse og pris.
Hele Danmark
søg på region og lokation
Flere metoder
sammenlign tilgange
Sammenlign
erfaring, metode og pris
Book direkte
hos den valgte behandler
Metakognitiv terapi, ofte kaldet MCT, hjælper dig med at ændre den måde, du bruger din opmærksomhed på, når bekymringer, grubleri eller tankemylder tager over. I stedet for at analysere hver tanke arbejder du med at opdage mønstrene omkring den og øve en friere måde at forholde dig til den på. Et forløb er typisk konkret, struktureret og ledsaget af små øvelser mellem samtalerne. På profilerne kan du se terapeuternes erfaring, format og særlige fokus og finde en, der kan hjælpe dig med at skabe mere plads omkring tankerne.
Verificeret behandlerLife Coaching & Terapi
9220 Aalborg Øst
Viser 1 profiler for Metakognitiv terapi.
Tanker kommer hele tiden: en sætning fra mødet, et stik i kroppen, en bekymring om i morgen. De fleste forsvinder igen. Men nogle får lov at sætte dagsordenen for resten af dagen.
Metakognitiv terapi begynder ikke med at afgøre, om tanken er sand. Den ser på det, der sker bagefter: hvor længe du bekymrer dig eller grubler, hvor meget du holder øje med fare, og om du søger sikkerhed, analyserer eller forsøger at skubbe tanken væk.
I et forløb tegner du og terapeuten et kort over netop dit mønster. Derefter afprøver I konkrete øvelser: at udsætte bekymring, skifte opmærksomhed, betragte en tanke uden at gå ind i den og undersøge, om grubleriet virkelig er så nyttigt eller ukontrollabelt, som det føles.
Du behøver ikke løse hver tanke, bare fordi den dukker op.
Målet er ikke at tænke positivt eller at få et tomt hoved. Det er at opdage, at en tanke kan være til stede uden at blive til en lang mental arbejdsdag. For nogle handler det især om angst og bekymring; for andre om depressivt grubleri, stress eller et konstant behov for at tjekke efter.
Metakognitiv terapi kalder mønstret CAS – en forkortelse for Cognitive Attentional Syndrome, på dansk det kognitive opmærksomhedssyndrom. Det dækker blandt andet over langvarig bekymring, grubleri, at holde øje med tegn på fare og forsøg på at få tankerne under kontrol. Pointen er enkel: En svær tanke er ikke nødvendigvis problemet i sig selv. Det kan være den tid og opmærksomhed, den får bagefter.
Metoden bruger blandt andet opmærksomhedstræning, udsættelse af bekymring, adfærdseksperimenter og det, der kaldes detached mindfulness eller frakoblet opmærksomhed. Det sidste betyder at registrere en tanke uden at analysere, bekæmpe eller følge den. Det er ikke det samme som at undertrykke tanker, tænke positivt eller nødvendigvis at meditere.
Evidensen er lovende, men ikke færdigskrevet. En nyere systematisk oversigt over 21 randomiserede MCT-studier med 1.273 deltagere fandt bedre resultater end venteliste og en mindre fordel sammenlignet med andre kognitive adfærdsterapier. Forfatterne vurderede MCT som sandsynligvis virksom, men pegede også på metodiske mangler i flere studier. Læs forskningsoversigten.
Det stærkeste forskningsgrundlag gælder voksne med angst og depression. Der findes også studier af blandt andet OCD og PTSD, men dokumentationen er ikke lige stærk for alle problemstillinger, aldersgrupper eller komplekse forløb. Et positivt gennemsnitsresultat er derfor ikke en garanti for, at metoden passer til den enkelte.
Metakognitiv terapi og kognitiv adfærdsterapi er begge strukturerede og aktive terapiformer. Kognitiv terapi kan arbejde mere direkte med tankernes indhold og handlinger; MCT retter især fokus mod tiden, opmærksomheden og antagelserne omkring selve tænkningen. Se også på behandlerens grunduddannelse, konkrete MCT-træning, supervision og erfaring med det, du søger hjælp til.
Et terapiforløb kan være krævende, og symptomer bør følges undervejs. Ved alvorlig forværring, selvmordstanker, psykose eller en akut krise skal du søge relevant lægelig, psykologisk eller psykiatrisk hjælp. Metakognitiv terapi bør ikke bruges til at udskyde nødvendig udredning eller behandling.
Når meget tid går med at forudse problemer, gennemgå muligheder eller forsøge at få tankerne under kontrol.
Når bekymring, symptomtjek eller søgen efter sikkerhed fylder og gentager sig.
Når tankerne kredser om de samme spørgsmål, fejl eller tab uden at føre til en løsning.
Når vedvarende tankeaktivitet gør det svært at koble fra og skabe pauser i hverdagen.
I tager udgangspunkt i en konkret situation og ser på udløseren, tankerne og det, du gør bagefter for at få ro eller kontrol.
I undersøger for eksempel, om bekymring virkelig beskytter dig, og om grubleri er så ukontrollabelt, som det opleves.
Du afprøver opmærksomhedsøvelser og træner at lade en tanke være til stede uden automatisk at følge, analysere eller undertrykke den.
Mellem sessionerne bruges korte øvelser og eksperimenter i hverdagen. Til sidst lægger I en plan for tilbagefald og gamle mønstre.
Tilgangene kan ligne hinanden, men de retter opmærksomheden forskellige steder. Spørg terapeuten, hvordan metoden bruges i praksis.
Arbejder især med din reaktion på tanker og med at begrænse den tid, der bruges på bekymring, grubleri og trusselsovervågning.
Undersøger typisk sammenhængen mellem tanker, følelser og handlinger og kan arbejde mere direkte med tankernes indhold.
Træner nærvær og en ikke-dømmende opmærksomhed. Det kan indgå i terapi, men er ikke det samme som et MCT-forløb.
FAQ
Svar på det, der ofte dukker op, inden man vælger eller booker sin første session.
Sammenlign profilerne, læs om behandlernes uddannelse og metode, og vælg den ramme, der passer til det, du søger.
Find metakognitiv terapeutMetakognitiv terapi erstatter ikke læge, psykolog eller psykiatrisk behandling. Søg akut hjælp ved alvorlig krise, selvmordstanker eller markant forværring, og få vedvarende symptomer vurderet af en relevant sundhedsfaglig person.
