Hvad er metakognitiv terapi?
Tanker kommer hele tiden: en sætning fra mødet, et stik i kroppen, en bekymring om i morgen. De fleste forsvinder igen. Men nogle får lov at sætte dagsordenen for resten af dagen.
Metakognitiv terapi begynder ikke med at afgøre, om tanken er sand. Den ser på det, der sker bagefter: hvor længe du bekymrer dig eller grubler, hvor meget du holder øje med fare, og om du søger sikkerhed, analyserer eller forsøger at skubbe tanken væk.
I et forløb tegner du og terapeuten et kort over netop dit mønster. Derefter afprøver I konkrete øvelser: at udsætte bekymring, skifte opmærksomhed, betragte en tanke uden at gå ind i den og undersøge, om grubleriet virkelig er så nyttigt eller ukontrollabelt, som det føles.
Du behøver ikke løse hver tanke, bare fordi den dukker op.
Målet er ikke at tænke positivt eller at få et tomt hoved. Det er at opdage, at en tanke kan være til stede uden at blive til en lang mental arbejdsdag. For nogle handler det især om angst og bekymring; for andre om depressivt grubleri, stress eller et konstant behov for at tjekke efter.
Om evidens, uddannelse og forbehold
Metakognitiv terapi kalder mønstret CAS – en forkortelse for Cognitive Attentional Syndrome, på dansk det kognitive opmærksomhedssyndrom. Det dækker blandt andet over langvarig bekymring, grubleri, at holde øje med tegn på fare og forsøg på at få tankerne under kontrol. Pointen er enkel: En svær tanke er ikke nødvendigvis problemet i sig selv. Det kan være den tid og opmærksomhed, den får bagefter.