Coaching er et paraplybegreb. Det kan dække alt fra en kort, løsningsfokuseret samtale til længere forløb om ledelse, karriere, sundhed eller personlig udvikling. Der findes ikke én fælles coachingmetode, og titlen alene siger derfor meget lidt om, hvordan en coach arbejder.

Forskningen er mest udviklet dér, hvor coaching har et tydeligt formål. Meta-analyser af coaching på arbejdspladsen og executive coaching finder samlet positive effekter på blandt andet mål, præstation, mestring og organisatoriske resultater. Effekterne ser ofte tydeligere ud på adfærd – det, mennesker faktisk gør – end på mere stabile personlige egenskaber.

Sundhedscoaching er et andet selvstændigt forskningsfelt. Her kan strukturerede forløb støtte adfærdsændringer og egenomsorg ved visse kroniske sygdomme, især når coachingen indgår i en sundhedsfaglig ramme. Det er ikke det samme som, at almindelig life coaching behandler sygdom eller kan overtage lægens, psykologens eller andet sundhedspersonales rolle.

Life coaching er mere forskelligartet. Nogle forløb bygger på velbeskrevne psykologiske principper om mål, motivation og vaner; andre bygger primært på coachens egen model og erfaring. Derfor giver det mere mening at spørge til den konkrete metode, uddannelse og måde at følge op på end at vurdere coaching som én samlet pakke.

Kognitiv, metakognitiv og systemisk coaching ser på forskellige niveauer. Kognitiv coaching undersøger ofte tanker, antagelser og handlemønstre omkring et mål. Metakognitiv coaching flytter opmærksomheden mod, hvordan du forholder dig til tanker, bekymring og dit eget fokus. Betegnelsen er ikke standardiseret og er ikke automatisk det samme som metakognitiv terapi, som er en klinisk psykoterapeutisk metode. Systemisk coaching retter også blikket mod relationer, roller og den organisation eller familie, du er en del af.

NLP coaching bruger blandt andet sprog, forestillingsbilleder og øvelser til at arbejde med oplevelse og adfærd. NLP kan opleves konkret og engagerende, men de særlige sundheds- og effektpåstande, der undertiden knyttes til metoden, har begrænset forskningsmæssig støtte. Se derfor efter nøgterne løfter og en coach, der kan forklare, hvad en øvelse skal bidrage med.

Hvad er forskellen på coaching og terapi? Coaching tager ofte afsæt i et aktuelt mål og det næste mulige skridt. Psykoterapi kan gå længere ind i psykiske symptomer, relationelle mønstre, traumer og erfaringer, der kræver behandling. Grænsen er ikke altid skarp, men ved alvorlig stress, angst, depression, traumer eller krise bør relevant sundhedsfaglig eller terapeutisk hjælp indgå i overvejelserne.

Se efter fagligheden bag titlen. Coach er ikke en sundhedsfaglig autorisation, og uddannelserne varierer. Kig efter uddannelsessted, metode, erfaring med dit tema, supervision, etik- og klageordning samt en tydelig aftale om mål, fortrolighed og pris. En ansvarlig coach kender også grænsen for egne kompetencer og henviser videre, når et andet fagligt tilbud passer bedre.