
BETTERFLOW
Professionel behandler
Adresse
Langå Mark 24
Telefon
+45 28725125
im@better-flow.dk
Jeg er kropsterapeut og holistisk behandler med speciale i traumer. Jeg hjælper både børn, unge og voksne samt familier med at forløse fastlåst energi, finde ro i nervesystemet og skabe balance i krop og sind. Med en helhedsorienteret tilgang og nænsomme metoder skaber jeg trygge rammer, hvor du kan genfinde dit autentiske jeg og leve mere i kontakt med dig selv. Med 30 års erfaring møder jeg dig altid med empati, nærvær og respekt for din unikke proces, udvikling og vej.

Inge Svane

Ulla Juncher

Undervisning, foredrag og workshops
Undervisning, foredrag og workshops Få både praktisk og teoretisk indsigt i traumer og kropsorienteret traumebehandling gennem mine skræddersyede undervisningsforløb, foredrag og workshops. Jeg tilbyder oplæg og undervisning, der giver dig og dit team redskaber til at forstå og arbejde med traumer – med kroppen som udgangspunkt for ro, regulering og forandring. Du kan også booke mig til undervisning i stressforebyggelse og selvomsorg, hvor fokus er på, hvordan vi passer bedre på os selv i arbejdet med andre. Uanset om du deltager i et kursus, en workshop eller et foredrag, vil du opleve en kropslig og praksisnær tilgang, hvor teori, erfaring og øvelser går hånd i hånd. Book mig gerne til din afdeling, dine kollegaer eller dit faglige netværk – og få inspiration til, hvordan vi kan skabe mere ro og balance i både krop og arbejdsliv.
Uddannelse
Forstå kroppen som nøglen til traumeheling Hos Better Flow handler det om at finde hjem – til kroppen, til nærvær og til den ro, vi alle længes efter. Når vi forstår, hvordan kroppen reagerer på livets belastninger, åbner der sig en ny vej til heling – både for os selv og for dem, vi arbejder med. Jeg tilbyder efteruddannelser i kropsorienteret traumebehandling, hvor du lærer at forstå og bruge kroppens sprog som en ressource i det terapeutiske arbejde. Uddannelserne er praksisnære og levende – du lærer gennem kroppen, ikke kun med hovedet. Uanset om du ønsker en grundlæggende introduktion eller vil fordybe dig i det terapeutiske arbejde, får du redskaber til at skabe regulering, ro og balance i nervesystemet. Du vil opleve, hvordan små kropslige bevægelser og sansninger kan skabe dyb forandring – både i dig selv og i dem, du støtter. Efteruddannelserne kombinerer teori, praksis og personlig erfaring, så du udvikler både din faglighed og din egen evne til at være til stede i arbejdet med mennesker. Alt undervisning tager afsæt i kroppen – for når vi lærer at mærke den, finder vi vejen hjem til os selv.

Supervision
Supervision med kroppen som kompas Et trygt rum til refleksion, sparring og udvikling – hvor krop, faglighed og intuition mødes. Hos Better Flow tilbyder jeg supervision i hele landet – både individuelt og i grupper. Supervisionen henvender sig til behandlere og fagpersoner, der ønsker en mere kropslig og nærværende tilgang til faglig udvikling. Jeg arbejder med energi, sansning og relation som udgangspunkt for læring. Når vi bliver pressede, mister vi let overblikket og kontakten til os selv – her hjælper supervisionen dig med at genfinde roen, styrke dit faglige ståsted og åbne dit perifere blik igen. Supervisionen bevæger sig på både det faglige og det personlige plan. Vi undersøger sagen, det der vækkes i dig, og hvordan du kan bruge kroppens signaler som pejlemærker i mødet med dine klienter. Jeg inddrager kropslige øvelser, reflekterende team eller – når det giver mening – direkte supervision med demo i plenum. Det vigtigste for mig er, at du føler dig mødt og tryg. Supervisionen skal styrke din faglighed, give nye perspektiver og hjælpe dig med at mærke dig selv tydeligere i dit arbejde – så du igen kan møde andre med ro, overskud og klarhed. Jeg har mange års erfaring med traumebehandling, både individuelt, i grupper og familiearbejde, og mit fokus er altid at skabe supervision, der støtter både kroppen, fagligheden og mennesket bag behandleren.

Terapi
Terapi for børn, unge og voksne Jeg tilbyder terapi for både børn og voksne, der oplever mistrivsel, uro eller nedtrykthed. Mit udgangspunkt er SE-metoden (Somatic Experiencing), som kombinerer samtale, åndedræt samt kropslige øvelser for at skabe ro og balance i nervesystemet. Jeg har stor erfaring med at støtte mennesker, der kæmper med stress, angst, sorg eller manglende energi i hverdagen. Er du bekymret for dit barn? Jeg hjælper børn og unge, der har det svært – fx ved skoleværing, mobning, angst eller når livet gør ondt. I mit arbejde bruger jeg SE-terapi og mit redskab Body Board, som gør det nemmere for børn at vise og sætte ord på, hvordan de har det – også når det er svært at tale om.

Traumebehandling for børn, unge og familier
Hos Better Flow tilbyder vi specialiseret traumebehandling til børn, unge og deres familier. Vores tilgang bygger på tryghed, kropslig forståelse og nærvær – fordi kroppen ofte fortæller, hvad ord ikke kan. Jeg samarbejder med Ulla Juncher Andersen, børnefysioterapeut med speciale i børn med særlige behov og komplekse diagnoser som ADHD, autisme, tilknytningsforstyrrelser og angst. Ulla har mange års erfaring fra blandt andet Specialbørnehaven Smørblomsten og Special Indsats for Børn og Unge i Randers Kommune og arbejder med stor faglighed og hjerte. Sammen hjælper vi børn og familier med at skabe ro, styrke relationer og finde balance i hverdagen. Vi arbejder med sanselige og kropslige metoder, der regulerer nervesystemet og hjælper barnet til at forstå og håndtere sine følelser. Behandlingen kan foregå i klinikken i Langå eller i barnets eget hjem – alt efter hvad der giver størst tryghed. Vi inddrager altid forældrene som en vigtig del af processen og tilbyder vejledning, konkrete redskaber og øvelser, der støtter hele familien. For børn, der oplever sensitivitet, uro, skolevægring eller vanskeligheder med at finde ro, tilbyder vi desuden Sensorisk Profil-forløb, hvor vi sammen kortlægger barnets sansebehov og finder løsninger, der skaber trivsel i hverdagen. Når vi forener krop, følelser og bevægelse, kan vi skabe nye veje til glæde, tryghed og kontakt – både for barnet og familien omkring.
Pædagog
1996 – 2000Professionsuddannelse, Jysk Pædagogseminarium
Somatic Experiencing Practitioner®
2010 – 2013Familieterapi og familierådgivning Supervisor
2005 – 2007Efteruddannelse, Kempler Instituttet
Neuroaffektiv udviklingspsykologi
2009 – 2010Introduktionsforløb v/Susan Hart
Fostrets og fødselens psykologi
2024 – 2024To dags kursus v/ Henrik Dybvad Larsen og Lotte Paarup
Vagus, Åndedræt, psoas muskel
2023 – 2023Kursusdag med kropslig undervisning v/Lotte Paarup
Medfølelsens pris
2023 – 2023Kursusdag v/Per Isdal
Den polyvagale teori
2023 – 2023Kursusdag med teori og praksis v/ Hanne Anaia Tempeldal
Afdødekontakt
2022 – 20222 dags workshop v/Selma Ambirk
Familieopstilling og systemisk opstilling
2022 – 2022Online uddannelse på 14 lektioner v/Liv Dhanyo Thommesen ISFO
Familieopstilling
2022 – 20222 dages kursus v/Doris Fisher
Øreakupunktur
2022 – 20222 dages kursus v/Helle Hansen
Reestablishing social engagement
2019 – 20198 dages workshop v/Marcelo Muniz
Shame & Pride - Coming to the authentic self
2018 – 20182 dages kursus v/Peter Levine
Terapi med børn
2015 – 20153 dages workshop omkring heling igennem leg v/Ale Duarte
Terapi med børn
2014 – 20143 dages workshop omkring heling gennem leg v/Ale Duarte
Stress, Traumer, Emotioner og tilknytning
2012 – 20124 dages workshop v/Raja Selvam
SE for kids
2011 – 20113 dages workshop v/Maggi Kline
Thera Play
2010 – 20103 dages kursus omkring kontaktøvelser med børn med tilknytningsforstyrrelser
Den niende intelligens/mindfulness
2008 – 20082 dages kursus